Jeg er fotograf – men jeg har først og fremmest et passioneret forhold til at portrættere genstande og mennesker. Jeg har altid beskæftiget mig med præsentation og iscenesættelse: Som dekoratør, som udstillingsscenograf og som fotograf. Mit afsæt er altid dialogen med dig om din kunst, dit design, din mad, din publikation, reklame – eller din person. Mine opgaver har bragt mig vidt omkring fra kunstfotografi, smykkedesignere, via mad og til arkitekturfotografi. Jeg har portrætteret alt fra kronjuveler til rustikke salater – og jeg glæder mig til at høre om dine visioner og drømme.
Mit studie i København er en gammel grammofonpladefabrik, og indrettet med bl.a. køkken og alt hvad der hører til et professionelt studie. Det skaber altid rammerne om et godt arbejdsmiljø.